Gratis tæller også, og det rammer jeres influencerprøver

Prøverne er kommet hjem. Marketing vil sende tyve stykker ud til influencere, salg vil have dem med på messen om tre uger, og dokumentationen er ikke helt færdig.

Det korte svar er, at gratis tæller også. At levere et produkt uden vederlag som led i erhvervsvirksomhed er at gøre det tilgængeligt på markedet, og så gælder kravene.

Messen er derimod en undtagelse, hvis I gør det rigtigt. Her er hvor grænsen ligger.

To definitioner der afgør alt

At gøre tilgængelig på markedet er enhver levering af et legetøjsprodukt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det indre marked som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag.

At bringe i omsætning er den første tilgængeliggørelse af produktet på det indre marked.

Læg mærke til de fire ord til sidst i den første. Mod eller uden vederlag.

Betaling er altså ikke det der afgør det. Det gør leveringen.

Gratis tæller, og det rammer bredere end de fleste tror

Sender I produkter ud uden at få penge for dem, har I stadig gjort dem tilgængelige, hvis det sker som led i jeres virksomhed.

Det gælder prøver til influencere. Gaver til pressen. Vareprøver til potentielle forhandlere. Konkurrencepræmier. Produkter i goodiebags. Og eksemplarer til venner og familie, hvis de kommer fra virksomheden.

Det betyder ikke at I ikke må gøre nogen af de ting. Det betyder at produktet skal opfylde kravene, når I gør dem.

Er dokumentationen ikke på plads, er en influencerkasse med tyve stykker legetøj ikke marketing. Det er tyve produkter gjort tilgængelige på markedet.

Hvornår uret starter for importerede produkter

Er legetøjet fremstillet uden for EU, sker det når produktet fysisk indføres på EU’s område og overgår til fri omsætning.

Er det fremstillet i EU, sker det når produktet overføres fra fremstillingen med henblik på at distribuere eller bruge det på EU-markedet.

Det er værd at vide, fordi det placerer deadline før varen står på jeres lager, ikke når produktsiden går live.

Det gælder per produkt, ikke per type

Begrebet at bringe i omsætning henviser til hvert enkelt legetøjsprodukt, og ikke til en type legetøj eller til hvorvidt det blev fremstillet for sig selv eller som led i en serie.

Det har en praktisk konsekvens for den tiårige opbevaringspligt. Fristen regnes fra hvert enkelt produkt, ikke fra første gang modellen blev solgt.

Sælger I den samme model i fem år, løber fristen altså fra det sidste eksemplar, ikke fra lanceringen.

Messeundtagelsen

Her er den ene lovlige vej til at vise et produkt der ikke er færdigt.

Et legetøjsprodukt der ikke er påført CE mærket, eller som i øvrigt ikke er i overensstemmelse med reglerne, må fremvises og benyttes på handelsmesser og udstillinger.

Betingelsen er at det er ledsaget af en tydelig angivelse af, at det ikke er i overensstemmelse med gældende krav, og at det ikke vil blive gjort tilgængeligt før det er bragt i overensstemmelse.

Altså et skilt. Det skal stå tydeligt, og det skal sige begge dele. Ikke bare at produktet er en prototype, men at det ikke opfylder kravene og ikke vil blive solgt før det gør.

Og undtagelsen gælder fremvisning og brug på standen. Den gælder ikke at give et eksemplar med til en indkøber, for så har I gjort det tilgængeligt.

Hvad der skal være gjort inden

Inden legetøjet bringes i omsætning, skal fabrikanten foretage en analyse af de kemiske, fysiske, mekaniske, elektriske, antændeligheds, hygiejniske og radioaktivitetsfarer produktet kan have, samt en vurdering af den potentielle eksponering for disse farer.

Og inden det bringes i omsætning, gennemfører fabrikanten overensstemmelsesvurderingen.

Rækkefølgen er altså givet i loven. Fareanalysen først, så vurderingen, så CE mærket, så markedet.

Er I fabrikant fordi I sælger under eget navn, er det jeres opgaver. Ikke fabrikkens.

Kravene gælder ikke kun på salgsdagen

Det overses, og det er en vigtig nuance.

Legetøj der bringes i omsætning, skal være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i hele det tidsrum legetøjet forventes at kunne anvendes på normal vis.

Så det er ikke nok at produktet er sikkert som nyt. Det skal holde i den levetid man med rimelighed kan forvente af den slags produkt.

Det er derfor slid, materialetræthed og holdbarhed hører i sikkerhedsvurderingen, og ikke kun i kvalitetsafdelingen.

Hvad det kan koste

Der er bødestraf for at bringe et legetøjsprodukt i omsætning uden at det lever op til sikkerhedskravene.

Det samme gælder for at undlade at opbevare dokumentationen, og for at undlade at forsyne produktet med den krævede identifikation.

De to sidste er værd at bemærke. Man kan altså have et sikkert produkt og stadig være i overtrædelse, fordi papirerne eller mærkningen ikke er i orden.

Sådan hjælper Produktbevis

Vores vurdering er, at de fleste brands ikke bevidst springer noget over. De rammer bare tidspunktet forkert, fordi ingen har sagt hvornår uret starter.

Vi gennemgår fem dokumentationsområder og ser på om grundlaget er på plads i forhold til det produkt der faktisk er ude.

Produktbevis er ikke en myndighed, en certificering eller et laboratorium.

Spørgsmål vi får fra brands

Må vi sende gratis prøver ud, før dokumentationen er færdig?

Nej. Levering uden vederlag som led i erhvervsvirksomhed er at gøre produktet tilgængeligt på markedet, og så gælder kravene.

Gælder det også influencere?

Sender I produktet som led i jeres virksomhed, er det en levering. Betalingen er ikke det afgørende.

Må vi vise et uafsluttet produkt på en messe?

Ja, hvis det er ledsaget af en tydelig angivelse af at det ikke er i overensstemmelse med kravene, og at det ikke vil blive gjort tilgængeligt før det er.

Må vi give en indkøber et eksemplar med fra messen?

Det er en levering, og undtagelsen dækker fremvisning og brug på messen. Vent til produktet opfylder kravene.

Hvornår er et importeret produkt bragt i omsætning?

Når det fysisk indføres på EU’s område og overgår til fri omsætning.

Kan vi få bøde, selvom produktet er sikkert?

Ja. Der er bødestraf for både manglende overensstemmelse, manglende opbevaring af dokumentation og manglende identifikation af produktet.

Kilder

Artiklen bygger på officielle kilder fra Retsinformation, EUR-Lex og EU Kommissionen. Kilderne er brugt til at beskrive definitionerne af at gøre tilgængelig og bringe i omsætning, messeundtagelsen, hvornår et importeret produkt anses bragt i omsætning, og hvad der skal være gjort inden.

1. Legetøjsbekendtgørelsen, BEK nr. 815 af 7. juni 2022. Brugt som juridisk grundlag for definitionerne af at gøre tilgængelig på markedet mod eller uden vederlag og af at bringe i omsætning, for messeundtagelsen med kravet om tydelig angivelse, og for bødestraf ved manglende overensstemmelse, manglende opbevaring af dokumentation og manglende identifikation.
2. Legetøjsdirektivet på EUR-Lex, konsolideret udgave. Brugt som kilde til at fabrikanten inden markedsføring skal foretage analysen af kemiske, fysiske, mekaniske, elektriske, antændeligheds, hygiejniske og radioaktivitetsfarer, til at overensstemmelsesvurderingen gennemføres inden produktet bringes i omsætning, og til at legetøjet skal være i overensstemmelse i hele det tidsrum det forventes at kunne anvendes på normal vis.
3. EU Kommissionens tekniske dokumentationsvejledning til legetøjsdirektivet. Brugt som kilde til at et legetøjsprodukt bringes i omsætning når det første gang bliver tilgængeligt, til at det for legetøj fremstillet uden for EU sker når produktet fysisk indføres på EU’s område og overgår til fri omsætning, og til at begrebet henviser til hvert enkelt produkt og ikke til en type.
4. EU Kommissionens vejledning om gennemførelse af produktreglerne. Brugt som kilde til at begrebet at bringe i omsætning henviser til hvert enkelt produkt, og at opbevaringsperioden derfor beregnes fra det tidspunkt hvor det enkelte produkt bringes i omsætning.

Forfatter og faglig gennemgang

Skrevet af Produktbevis redaktionen. Fagligt gennemgået af Kristoffer Jakobsen, founder af Produktbevis.

Produktbevis arbejder med gennemgang af produktdokumentation, sikkerhedspåstande, CE grundlag, testforståelse og formidling af dokumenteret produktsikkerhed for produkter til børn.

Artiklen bygger på officielle kilder, Produktbevis vurderingsramme og praktisk erfaring med at vurdere sammenhængen mellem produkt, dokumentation og sikkerhedskommunikation.