For brands, importører og producenter af babyprodukter, legetøj og børneservice
Få forældre til at vælge jeres produkt, også når det ikke er det billigste
I har allerede betalt for tests, erklæringer og dokumentation. Produktbevis samler det omkring det konkrete produkt og viser hvad der er dokumenteret, uklart eller mangler. De vigtigste sikkerhedsoplysninger bliver synlige på produktsiden og i en offentlig Tillidsprofil.
Mindre tid på compliance. Mere tillid hos kunden. Mere værdi ud af det sikkerhedsarbejde I allerede laver.
Gratis vurdering af produktsiden. Ingen binding. Ingen dokumenter skal uploades for at starte.
- Profilklar garanti. Kan vi ikke oprette en profil på jeres dokumentation, får I oprettelsen tilbage.
- 90 dages værdigaranti. Oplever I ikke reel værdi, refunderer vi abonnementet for perioden.

EKSEMPELBRAND
Bidering i silikone
249 kr.
Bidering i ét stykke silikone i fødevarekvalitet, uden samlinger og uden løse dele.

Eksempel på, hvordan Produktbevis vises i sikkerhedsafsnittet på en brand-produktside.
I betaler allerede for produktsikkerheden. Kunden kan bare ikke se forskellen
I har allerede betalt for tests, risikovurderinger, erklæringer og anden dokumentation. Et billigere produkt kan stå ved siden af med de samme brede ord som “testet” og “sikkert valg”.
På produktsiden bliver forskellen usynlig.
Samtidig ligger dokumentationen ofte spredt i mails, leverandørmapper og gamle rapporter. Produktbevis samler grundlaget omkring det konkrete produkt og gør status tydel.
I kan se hvad der er dokumenteret, uklart eller mangler. Det vigtigste bliver samtidig synligt for kunden.
Undersøgelse med 100 forældre
Når sikkerheden bliver synlig, kan den flytte produktvalget
Vi bad 100 forældre fra Danmark og Sverige vælge mellem tre visuelt lignende babyprodukter. Produktsiderne var bygget ens, men priserne og niveauet af sikkerhedsinformation varierede.
44 %
valgte produktet med Produktbevis, når alle tre produkter kostede det samme.
30 %
valgte stadig produktet med Produktbevis, da det var det dyreste af de tre.
40 %
sagde, at sikkerhed var det, de lagde mest mærke til.
Undersøgelsen måler produktvalg i en kontrolleret sammenligning. Den dokumenterer ikke en bestemt stigning i et brands faktiske konvertering eller omsætning.
Det får I med Produktbevis
Mindre compliancearbejde. Mere værdi i købsøjeblikket
Produktbevis forbinder dokumentationsarbejdet med det kunden ser. I får overblik over grundlaget bag produktet og hjælp til at identificere det, der mangler.
Tillidsprofilen og widgetten gør den dokumenterede sikkerhed synlig i købsøjeblikket.
Gennemgang og overblik
Vi forbinder dokumenterne med det konkrete produkt og viser, hvad der er dokumenteret, uklart eller mangler.
Synlighed i købsøjeblikket
Widgetten viser tre dokumenterede sikkerhedspunkter direkte på produktsiden.
Dybde og troværdighed
Tillidsprofilen viser den fulde publicerede gennemgang, grundlaget og de nødvendige afgrænsninger.
En forespørgsel fra en indkøber tager minutter i stedet for timer
Når en kæde eller markedsplads beder om dokumentationen, ligger den samlet, koblet til det rigtige produkt og med gennemgangsdato. I skal ikke lede i mails og leverandørmapper.
Dokumentationshjælp inkluderet
Mangler I noget fra leverandøren, sender vi en færdig mail I kan videresende, med præcis hvilke dokumenter der skal bruges og hvorfor. Vil I hellere have os til at tage kontakten direkte, gør vi det.
GPSR-scanning ved første profil
Vi kører den automatiske kontrol efter GPSR artikel 19 på op til 25 af jeres produktsider og sender resultatet samlet.
På brandets produktside
Produktbevis-widget
Widgetten viser de tre vigtigste dokumenterede sikkerhedspunkter direkte på den konkrete produktside.
- Tre fremhævede sikkerhedspunkter
- Seneste gennemgang
- Link til Tillidsprofilen

På Produktbevis.dk
Tillidsprofil
Tillidsprofilen viser hele den publicerede gennemgang og forklarer, hvad der er vurderet, og hvad de enkelte sikkerhedspunkter ikke betyder.
- Alle offentlige sikkerhedspunkter
- Vurderingsgrundlag og profilstatus
- Forklaringer og afgrænsninger
Profilen kan opdateres, når produktet eller dokumentationsgrundlaget ændrer sig. Brandet modtager samtidig indsigt i widgetvisninger, klik og aktive installationsdomæner.
Fra dokumentation til en publiceret Tillidsprofil
1. I giver os det I har
Send det I kan finde, også hvis det er en rodet mappe eller en mailtråd med leverandøren. I behøver ikke have styr på det først. Det er en del af det vi laver. Det tager typisk under en time hos jer.
2. Vi gennemgår og strukturerer materialet
Produktbevis vurderer de relevante sikkerhedspunkter og identificerer det, der er dokumenteret, uklart eller mangler.
3. Profilen og widgetten bliver publiceret
Den færdige Tillidsprofil publiceres, og de tre vigtigste sikkerhedspunkter kan vises direkte på produktets egen side.
Profilen er klar inden for 7 arbejdsdage, efter vi har modtaget den nødvendige dokumentation.
Fast fagligt grundlag
Gennemgangen bygger på Produktbevis Framework
Frameworket består af 38 sikkerhedspunkter fordelt på syv faglige kategorier. For hvert produkt vurderes kun de punkter, der er relevante for produktets konstruktion, materialer, alder og anvendelse.
38 sikkerhedspunkter
Konkrete forhold, som kan vurderes og forklares på en Tillidsprofil.
7 kategorier
Alder og anvendelse, mekanisk og fysisk sikkerhed, kemi og materialer, rengøring, hygiejne og varme, brandegenskaber, fødevarekontakt samt elektriske funktioner og batterier.
Fast vurderingsgrundlag
Krav til dokumentation, produktmatch, afgrænsning og ny vurdering er beskrevet for hvert sikkerhedspunkt.
Produktbevis gennemgår det fremlagte dokumentationsgrundlag. Produktbevis er ikke en myndighed, et laboratorium eller et certificeringsorgan.
Vi tager tre brands ind ad gangen
Hver gennemgang er manuel, og vi går ikke på kompromis med grundigheden. Derfor arbejder vi med tre brands samtidigt. Er der optaget, sætter vi jer på venteliste og siger til, så snart der er plads.
Se hvad jeres produktside mangler før I sender dokumenterne
Den gratis Mini Audit analyserer det kunden kan se på produktsiden i dag.
I får konkrete observationer om sikkerhed, dokumentation og tillid. I kan se hvad der er tydeligt, uklart eller mangler.
Mini Auditten gennemgår ikke de faktiske dokumenter. Den viser, hvor det er mest relevant at starte.
Eller book 15 minutter og få svar på jeres spørgsmål- Gratis
- Ingen binding
- Resultatet vises direkte i browseren