Hvem er fabrikanten ved dropshipping af legetøj, når varen aldrig rører jeres lager

Produktsiden er jeres. Betalingen er jeres. Kunden er jeres. Men kassen pakkes hos en leverandør i et tredjeland og sendes direkte til en adresse i Danmark, og I ser aldrig varen. Det er dropshipping af legetøj, og spørgsmålet er, hvad I så er.

Det korte svar er, at det ikke er lageret, der afgør rollen. Bringer I legetøjet i omsætning under jeres eget navn eller varemærke, anses I for fabrikant og har fabrikantens forpligtelser. Og uanset hvis navn der står på æsken, må legetøj kun bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende etableret i EU er ansvarlig for opgaverne i artikel 4 i markedsovervågningsforordningen (forordning (EU) 2019/1020).

Det gælder for jer, hvis det, I sælger, helt eller delvist er konstrueret eller beregnet til børn under 14 år under leg, med de undtagelser legetøjsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 815 af 7. juni 2022 om legetøj) selv opregner.

Sælger I under eget navn eller varemærke, er I fabrikant

Sikkerhedsstyrelsen, siden januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen, skriver, at hvilket ansvar en erhvervsdrivende har, afhænger af, om varerne købes inden for EU, uden for EU, eller om man selv har fået dem fremstillet. Derfor er rollen det første, der skal på plads.

En fabrikant er den, der fremstiller et produkt. Man er også fabrikant, hvis man markedsfører produkter under eget navn eller varemærke, som andre har fabrikeret eller importeret. Samme linje går igen i markedsovervågningsforordningens artikel 3, hvor en fabrikant er den, der fremstiller et produkt eller får det konstrueret eller fremstillet og markedsfører det under sit navn eller varemærke.

En importør er etableret i EU og bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, uanset om der sælges til virksomheder, til forbrugere, eller om varen gives væk som gave. En distributør er enhver erhvervsdrivende i forsyningskæden inden for EU, der gør produkter tilgængelige på markedet, og som hverken er importør eller fabrikant. For legetøj specifikt skriver Sikkerhedsstyrelsen, at man er distributør, når man sælger legetøj købt af en fabrikant eller importør inden for EU, uanset om der sælges til forhandlere eller direkte til forbrugere.

Så kommer den bestemmelse, der rammer private label hårdest. Efter § 23 i legetøjsbekendtgørelsen anses en importør eller distributør for at være fabrikant, hvis vedkommende bringer legetøjet i omsætning under sit navn eller varemærke. Så er vedkommende underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten efter §§ 4-10. Det samme gælder, hvis legetøjet ændres, efter at det er bragt i omsætning, på en måde der kan påvirke overensstemmelsen med kravene. Miljøstyrelsen skriver, at man er fabrikant, hvis man sætter sit eget navn eller varemærke på legetøjet, uanset om varen er købt i eller uden for EU.

Hvem er ansvarlig i EU ved direkte forsendelse fra et tredjeland

Efter artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 må et produkt, der er omfattet af blandt andet direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj, kun bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende etableret i Unionen er ansvarlig for opgaverne i artikel 4, stk. 3. Det er ikke en anbefaling. Det er en betingelse for at bringe varen i omsætning.

Den ansvarlige kan efter artikel 4, stk. 2, være en af fire:

1. En fabrikant etableret i Unionen
2. En importør, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen
3. En bemyndiget repræsentant med skriftlig fuldmagt fra fabrikanten
4. En udbyder af distributionstjenester etableret i Unionen, når ingen af de tre øvrige er etableret i Unionen

Ifølge Kommissionens retningslinjer om artikel 4 er det, når et produkt afsendes direkte fra et land uden for EU til en slutbruger i EU, en bemyndiget repræsentant med skriftligt mandat, der er den erhvervsdrivende efter artikel 4. Har fabrikanten ikke udpeget en bemyndiget repræsentant, må produktet ikke udbydes til salg til slutbrugere i EU, og den erhvervsdrivende, der planlægger at udbyde produktet til salg, skal sikre, at fabrikanten udpeger en. Retningslinjerne siger også, at en importør i EU i princippet er den erhvervsdrivende efter artikel 4, medmindre fabrikanten har udpeget en bemyndiget repræsentant til opgaverne.

En bemyndiget repræsentant er en erhvervsdrivende i EU med skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med specifikke opgaver. Fuldmagten er altså ikke en venlig aftale om at hjælpe med papirerne, den er skriftlig og afgrænset til bestemte opgaver.

Opgaverne er konkrete. Den ansvarlige erhvervsdrivende skal efter artikel 4, stk. 3, blandt andet verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er udarbejdet, og give markedsovervågningsmyndigheden information og dokumentation på begrundet anmodning. Vedkommende skal også underrette myndighederne, hvis der er grund til at tro, at et produkt udgør en risiko, og samarbejde om korrigerende tiltag.

Hvornår er et online tilbud gjort tilgængeligt på det danske marked?

Efter artikel 6 i markedsovervågningsforordningen anses produkter, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, for at være gjort tilgængelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen. Et tilbud anses for målrettet, hvis den erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en medlemsstat.

Efter artikel 6 er det altså tilbuddet, der afgør, om produktet anses for gjort tilgængeligt, og ikke hvor pakken krydser grænsen. En dansksproget produktside med priser i kroner og levering til Danmark må efter vores vurdering anses for rettet mod slutbrugere her.

Det har to synlige konsekvenser på selve siden. Advarsler, der er afgørende for beslutningen om at købe legetøjet, skal være klart synlige for forbrugeren inden købet, og det gælder også ved e-handel. Og har fabrikanten ikke adresse inden for EU, skal navn, postadresse og elektronisk adresse på den ansvarshavende person angives i forbindelse med udbuddet, jf. artikel 19, litra b, i forordning (EU) 2023/988. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at kravene til oplysninger ved fjernsalg også gælder produkter omfattet af markedsovervågningsforordningen, når de sælges i webshops.

Dertil kommer et krav til selve produktet: den ansvarlige erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal efter artikel 4, stk. 4, være angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedokument.

Det sidste krav er det svære, når varen aldrig kommer forbi jer, for I kan ikke kontrollere oplysningerne ved at åbne en kasse på lageret.

Det kan definitionerne ikke afgøre for jer

Der er ét spørgsmål, teksterne ikke besvarer direkte, og det er bedre at vide det end at gætte.

Importørdefinitionen i § 2, nr. 5, i legetøjsbekendtgørelsen og i markedsovervågningsforordningens artikel 3 peger på en person etableret i EU, der bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på det indre marked. Miljøstyrelsen skriver i sin vejledning, at man er importør, når man køber færdigt legetøj uden for EU og sælger det videre til en anden virksomhed, en butik eller direkte til forbrugere. Miljøstyrelsen skriver desuden, at man da skal sætte sit eget navn eller varemærke på legetøjet sammen med fabrikantens.

Hvad definitionerne ikke siger, er, om en sælger, der aldrig modtager varen, selv er importør, når leverandøren sender direkte fra tredjelandet til kunden. Kommissionens retningslinjer siger om produkter fra en fabrikant uden for EU, der udbydes til salg online, at der også kan være en importør, som selv udbyder produktet til salg online eller sælger det til en distributør, der gør det. Det er en mulighed i kæden, ikke en afgørelse af jeres rolle. Kilderne siger heller ikke, hvornår det navn, en importør efter § 15 skal sætte på legetøjet, i sig selv er at markedsføre under eget navn efter § 23.

I kan altså konkludere to ting med sikkerhed: at eget navn eller varemærke gør jer til fabrikant, og at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, før varen må udbydes til slutbrugere her. I kan ikke konkludere jer selv ud af importørrollen alene med den begrundelse, at pakken aldrig har været forbi jer. Det spørgsmål hører hjemme hos en rådgiver, der kender jeres konkrete aftale.

Prisen for eget varemærke er fabrikantens dokumentation

Fabrikantrollen er ikke et stempel. Den er en arbejdsbyrde med en lang hale.

Efter §§ 5 og 6 i legetøjsbekendtgørelsen skal fabrikanten udarbejde den tekniske dokumentation, udfærdige en EF-overensstemmelseserklæring og opbevare begge dele i 10 år efter, at legetøjsproduktet er bragt i omsætning. En importør skal efter § 17 opbevare en kopi af erklæringen i 10 år og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for myndighederne på anmodning, og skal efter § 13 sikre, at legetøjet er i overensstemmelse med sikkerhedskravene.

Sælger I uden eget mærke, slipper I ikke for kontrolarbejdet. Distributørens forpligtelser står i §§ 19-22. Distributøren skal sikre, at legetøjet er i overensstemmelse med sikkerhedskravene, og inden legetøjet gøres tilgængeligt kontrollere blandt andet CE-mærkning, brugsanvisning, sikkerhedsinformation og advarsler på dansk samt fabrikantens og en eventuel importørs mærkning. Distributøren skal straks handle, hvis distributøren ved eller burde vide, at legetøjet ikke opfylder kravene. Sikkerhedsstyrelsen skriver desuden, at distributøren skal kunne forsyne myndighederne med teknisk dokumentation ved begrundet anmodning. Det kan for eksempel ske ved at bede fabrikanten eller et højere led i forsyningskæden om at sende den direkte til myndigheden. Efter § 56 kan kontrolmyndigheden kræve, at de erhvervsdrivende fremlægger de dokumenter og oplysninger, myndigheden skønner nødvendige til brug for kontrollen.

Og sporbarheden følger med, uanset rolle. Efter § 24 skal erhvervsdrivende på anmodning fra kontrolmyndigheden kunne identificere enhver, der har leveret et legetøjsprodukt til dem, og enhver, de har leveret til, og andre erhvervsdrivende end fabrikanten skal kunne fremlægge oplysningerne i 10 år efter leveringen.

Argumentet over for jeres ledelse er enklere end paragrafferne: Sikkerhedsstyrelsen skriver, at de erhvervsdrivende, som markedsfører produkter, har ansvaret for, at produkterne er sikre, og konsekvensen kan være, at produktet skal kaldes tilbage fra forbrugerne.

Vores vurdering er, at beslutningen om at trykke jeres logo på en vare, I aldrig rører, hører hjemme samme sted som indkøbsbudgettet, ikke i designprocessen. Logoet er et valg om at påtage sig fabrikantens dokumentation i ti år, og det valg bør træffes bevidst, før den første produktside går i luften. Vælger I det fra, skal en anden erhvervsdrivende i EU stadig være ansvarlig efter artikel 4, og jeres opgave bliver at vide, hvem det er.

Spørgsmål til leverandøren, før den første ordre sendes afsted

Send dem skriftligt, og bed om dokumenter, ikke om bekræftelser.

1. Hvem er fabrikanten af legetøjet, og i hvilket land er fabrikanten etableret?
2. Har fabrikanten udpeget en bemyndiget repræsentant i EU med skriftlig fuldmagt, og kan vi se fuldmagten?
3. Hvilket navn, registreret firmanavn eller varemærke og hvilken kontaktadresse står på produktet, emballagen eller et ledsagende dokument?
4. Hvem står anført som den ansvarlige erhvervsdrivende efter artikel 4, og hvor står oplysningerne fysisk?
5. Er der en importør i EU i kæden, og hvem er det?
6. Foreligger der en EF-overensstemmelseserklæring for netop den model og variant, vi sælger, og hvem opbevarer den?
7. Hvem kan på begrundet anmodning sende den tekniske dokumentation direkte til myndigheden, og hvor hurtigt?
8. Hvilke advarsler følger med produktet, og foreligger advarsler, brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk?
9. Hvor på produktet eller emballagen er CE-mærket anbragt?
10. Kan I sende fotos af emballagen fra alle sider på den enhed, der faktisk afsendes til vores kunder?

Det sidste spørgsmål er det, der gør de andre kontrollerbare. Uden varen i hånden er billeder af den pakkede enhed en måde at se, hvad kunden får.

Røde flag i en aftale om direkte forsendelse

• Leverandøren kan ikke navngive den erhvervsdrivende i EU, der er ansvarlig efter artikel 4, eller henviser til en adresse uden at kunne vise fuldmagten bag.
• Emballagen bærer flere virksomheders navne og kontaktoplysninger, uden at nogen kan forklare hvem der er hvad. Kommissionens retningslinjer siger, at oplysningerne ikke bør vildlede markedsovervågningsmyndighederne, og at hver erhvervsdrivende bør kunne dokumentere sin rolle.
• CE-mærket kan ikke genfindes på legetøjet, på en påhæftet mærkat eller på emballagen, så det er synligt, let læseligt og ikke kan slettes.
• Fabrikantens navn og kontaktadresse mangler, og der henvises i stedet til leverandørens webshop.
• Leverandøren tilbyder at trykke jeres logo på æsken som en gratis ekstraydelse, uden at jeres dokumentationsgrundlag ændrer sig.
• Advarslerne findes kun i produktbeskrivelsen hos leverandøren og ikke på dansk dér, hvor kunden ser dem inden købet.

Ofte stillede spørgsmål

Vi har ikke eget mærke på varen. Skal vi stadig kunne svare myndigheden?

Ja. Kontrolmyndigheden kan kræve dokumenter og oplysninger af erhvervsdrivende i kæden, og kravet om at kunne identificere både leverandør og aftager gælder i ti år fra leveringen. Et manglende lager fjerner ikke oplysningspligten, det gør den bare sværere at opfylde, hvis I ikke har aftalt på forhånd, hvem der leverer hvad.

Leverandøren har allerede en EU-adresse på æsken. Er vi så dækket ind?

Ikke uden videre. En adresse er ikke i sig selv dokumentation for en rolle, og hver part bør kunne redegøre for sin egen. Bed om at se den skriftlige fuldmagt eller den aftale, adressen bygger på, og gem den sammen med produktdataene.

Hvem skal en distributør underrette, hvis legetøjet viser sig at udgøre en risiko?

Udgør legetøjet en risiko, skal distributøren efter § 22, stk. 2, i legetøjsbekendtgørelsen straks underrette kontrolmyndigheden og efter artikel 7, stk. 4, i legetøjsdirektivet straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor distributøren har gjort legetøjet tilgængeligt. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at myndighederne i de medlemslande, hvor legetøjet er solgt til forbrugere, straks skal have besked, og at man ved salg i Danmark skal kontakte styrelsen.

Hvornår afløses legetøjsdirektivet?

Forordning (EU) 2025/2509 om sikkerhedskrav til legetøj ophæver direktiv 2009/48/EF med virkning fra 1. august 2030 og finder anvendelse fra samme dato, dog har artikel 28-44 og artikel 49-55 fundet anvendelse siden 1. januar 2026. Bygger I en kæde op nu, er det værd at notere datoen i kalenderen sammen med de aftaler, der løber ud over den dato. Hvad den nye forordning betyder for de enkelte roller, gennemgår artiklen ikke.

Kilder

Artiklen bygger på danske myndighedsvejledninger, legetøjsbekendtgørelsen, legetøjsdirektivet, markedsovervågningsforordningen, produktsikkerhedsforordningen, legetøjsforordningen fra 2025 og Kommissionens retningslinjer om artikel 4.

1. Sikkerhedsstyrelsen. Kend din rolle: producent, importør eller forhandler. Brugt til definitionerne af fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør og distributør.
2. Sikkerhedsstyrelsen. Regler og krav til distributører af legetøj. Brugt til distributørens pligter ved salg af legetøj, synlige advarsler ved e-handel, teknisk dokumentation på begrundet anmodning og underretning af myndigheder.
3. Sikkerhedsstyrelsen. Krav til information og mærkning ved fjernsalg. Brugt til kravet om oplysninger om en ansvarlig person, når fabrikanten ikke har adresse i EU.
4. Sikkerhedsstyrelsen. Produktsikkerhed for iværksættere. Brugt til de erhvervsdrivendes ansvar for sikre produkter og til, at ansvaret afhænger af indkøbsvejen.
5. Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsstyrelsen. Brugt til, at Sikkerhedsstyrelsen siden januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen.
6. Miljøstyrelsen. Hvilke pligter har jeg som importør?. Brugt til vejledningens beskrivelse af importørrollen ved køb uden for EU og til, at eget navn eller varemærke gør én til fabrikant.
7. Retsinformation. Bekendtgørelse nr. 815 af 7. juni 2022 om legetøj. Brugt til anvendelsesområdet, definitionerne, fabrikantens, importørens og distributørens forpligtelser, § 23 om statusskifte, sporbarhed i 10 år, CE-mærkets anbringelse, kontrolmyndighedens adgang til dokumenter, underretning ved risiko (§ 22, stk. 2), importørens angivelse af navn og kontaktadresse på legetøjet (§ 15) og advarsler, der er afgørende for købsbeslutningen, før købet, også ved e-handel (§ 28, stk. 4).
8. EUR-Lex. Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning. Brugt til definitionerne i artikel 3, kravet om en ansvarlig erhvervsdrivende i artikel 4 og reglen om online udbud i artikel 6.
9. Europa-Kommissionen. Retningslinjer om artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 (2021/C 100/01). Brugt til hvem der er den erhvervsdrivende ved direkte forsendelse fra et tredjeland, at der ved onlinesalg også kan være en importør (trin 4), importørens udgangspunkt og flere navne på produktet.
10. EUR-Lex. Direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj. Brugt som kilde til distributørens pligt til straks at orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor legetøjet er gjort tilgængeligt, når det udgør en risiko (artikel 7, stk. 4).
11. EUR-Lex. Forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed. Brugt som kilde til kravet om at angive navn, postadresse og elektronisk adresse på den ansvarshavende person i forbindelse med udbuddet ved fjernsalg, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen (artikel 19, litra b).
12. EUR-Lex. Forordning (EU) 2025/2509 om sikkerhedskrav til legetøj. Brugt til ophævelsen af direktiv 2009/48/EF og anvendelsesdatoerne.

Senest gennemgået oktober 2026.