Sikkerhedsvurderingen kommer før testen, ikke efter

Alle siger at der skal ligge en sikkerhedsvurdering. Ingen fortæller hvad den er, hvor lang den skal være, eller hvem der laver den. Så I bestiller en test og håber det dækker.

Det korte svar er, at sikkerhedsvurderingen kommer før testen. Den er den analyse der afgør hvad der skal testes, og uden den tester I det I gættede på.

Denne artikel er til brands og importører der skal have en sikkerhedsvurdering på plads og ikke har en teknisk afdeling at spørge.

Hvad den er, og hvad den ikke er

Fabrikanten skal analysere hvilke farer produktet kan indebære, og vurdere hvor stor risikoen er ved den brug man kan forvente.

Det er ikke en testrapport. En test undersøger noget bestemt efter en metode. Vurderingen er tænkningen der afgør hvilke undersøgelser der overhovedet er relevante.

Det er heller ikke et dokument I kan købe færdigt. Den skal handle om jeres produkt, jeres materialer og jeres målgruppe.

Og den skal foreligge, før produktet bringes i omsætning. Den opbevares i den tekniske dokumentation, så myndighederne kan se den.

De syv farekategorier

Efter den nye legetøjsforordning skal vurderingen dække kemiske, fysiske, mekaniske og elektriske farer samt antændelighed, hygiejne og radioaktivitet.

De fleste brands tænker på de to første og glemmer resten. Hygiejne er relevant på alt der puttes i munden eller skal rengøres. Antændelighed på tekstil og udklædning. Elektriske farer på alt med batterier.

Gennemgå alle syv, også dem der ender med at være irrelevante. At have skrevet ned at en kategori ikke er relevant, og hvorfor, er også en del af vurderingen.

Sådan laver I den, trin for trin

1. Beskriv produktet præcist. Model, version, materialer, komponenter, farver, dimensioner, vægt. Hvad barnet kan røre, bide i, trække i og skille ad.

2. Fastlæg målgruppen. Ikke hvem I gerne vil sælge til, men hvem der realistisk bruger det. Aldersangivelsen er en sikkerhedsoplysning, ikke et marketingvalg.

3. Beskriv den forudsigelige brug. Det er trinnet der oftest laves for smalt. Et barn bruger ikke produktet som produktbilledet viser. En baby putter det i munden, en tumling kaster det, en treårig bruger det til noget helt andet.

4. Identificér farerne. Gå de syv kategorier igennem mod produktets faktiske dele. Kan noget løsne sig, klemme, skære, kvæle, brænde eller afgive noget?

5. Vurdér hver fare. Hvor sandsynligt er det, og hvor alvorlig bliver konsekvensen? En lille risiko for en alvorlig skade vejer tungere end en stor risiko for en ubetydelig.

6. Beslut hvad I gør ved hver. Ændre konstruktionen, vælge et andet materiale, teste, advare, eller begrænse aldersgruppen. Konstruktionsændringer er stærkere end advarsler.

7. Skriv konklusionen ned. Hvilke farer der er håndteret hvordan, og hvad der derfor skal testes.

Først nu bestiller I testen. Vend rækkefølgen om, og I tester det I gættede på.

De farer der oftest bliver glemt

• Hvad der sker efter produktet er slidt, vasket eller tabt mange gange
• Om dele kan løsne sig når to børn trækker samtidig
• Om noget kan komme til at ligne mad
• Om snore, stropper eller elastikker kan nå rundt om en hals
• Om batterirummet kan åbnes af barnet selv
• Om magneter kan tiltrække hinanden gennem tarmvæv, hvis to sluges
• Om produktet bruges sammen med noget andet, for eksempel i en seng eller en barnevogn

Det første punkt er det vigtigste. Vurderingen skal gælde produktet gennem dets levetid, ikke kun den dag det pakkes ud.

Hvor lang skal den være

Så lang som produktet kræver, og ikke længere.

Et enkelt stykke trælegetøj uden bevægelige dele kan klares på få sider. Et produkt med elektronik, tekstil, magneter og mundkontakt kræver mere.

Længden er ikke pointen. Sammenhængen er. En vurdering der peger på en test, som peger tilbage på den fare der blev identificeret, er stærk uanset omfang.

Hvem laver den

Ansvaret ligger hos fabrikanten. Sælger I under jeres eget navn eller varemærke, anses I for fabrikant, og så er den jeres.

I praksis kan fabrikken have lavet en, et testhus kan hjælpe, eller I kan lave den selv med bistand. Men den skal handle om jeres produkt.

Får I en vurdering fra fabrikken, så tjek at den beskriver den model, den version og de farver I sælger. En generisk vurdering af en produkttype er ikke en vurdering af jeres produkt.

Standarderne er en genvej, ikke et svar

Lever produktet op til en harmoniseret standard, kan I formode at kravene er opfyldt for det standarden dækker.

Det sidste led er vigtigt. EN 71 serien dækker meget, men ikke nødvendigvis alt ved jeres produkt. Har produktet en egenskab standarden ikke behandler, skal vurderingen alligevel forholde sig til den.

Standarder er desuden frivillige at bruge. Bruger I dem ikke, skal I dokumentere overholdelsen på anden måde, og det er sværere.

Når produktet ændrer sig

Vurderingen gælder det produkt den blev lavet på.

Ændres materiale, farve, konstruktion, leverandør eller målgruppe, skal det vurderes om den stadig holder. Ikke nødvendigvis en helt ny vurdering, men en stillingtagen der er skrevet ned.

Og den stillingtagen er selv en del af dokumentationen. Den forsvinder, når den der tog den skifter job.

Derfor kan den ikke bestilles bagefter

Vores vurdering er, at sikkerhedsvurderingen er det eneste led i dokumentationen hvor rækkefølgen i sig selv betyder noget.

En testrapport kan bestilles igen. En overensstemmelseserklæring kan underskrives igen. En vurdering skrevet efter produktet er lanceret, er et resumé af det I allerede gjorde, ikke en vurdering der påvirkede noget.

Det er også derfor det er det punkt der ikke kan rekonstrueres, hvis nogen spørger.

Vi ser på om vurderingen hænger sammen med testen og med resten af grundlaget. Produktbevis er ikke en myndighed, en certificering eller et laboratorium.

Spørgsmål vi får fra brands

Er sikkerhedsvurderingen lovpligtig?

Fabrikanten skal foretage en analyse af de farer produktet kan indebære og vurdere risikoen, før produktet bringes i omsætning. Den opbevares i den tekniske dokumentation.

Kan testhuset lave den for os?

De kan bistå, men ansvaret er fabrikantens. Og vurderingen skal handle om jeres produkt og jeres målgruppe, ikke om produkttypen generelt.

Er en testrapport nok?

Nej. Testen dokumenterer et resultat. Vurderingen forklarer hvorfor netop det blev testet, og hvad der blev gjort ved de øvrige farer.

Hvad hvis vi allerede sælger uden en?

Så lav den nu, og vær ærlig om hvornår den er lavet. En vurdering med korrekt dato er stærkere end en der ser ud til at være ældre end den er.

Hvor detaljeret skal den forudsigelige brug beskrives?

Detaljeret nok til at dække hvordan et barn i den alder faktisk bruger produktet, inklusive brug produktet ikke var tænkt til.

Skal den opdateres?

Når produktet ændres, eller når kravene ændres. Den nye forordning udvider de farer vurderingen skal dække, med virkning fra 2030.

Kilder

Artiklen bygger på officielle kilder fra Miljøstyrelsen, Europa-Parlamentet, EUR-Lex og EU Kommissionen. Kilderne er brugt til at beskrive kravet om sikkerhedsvurdering, hvilke farer den skal dække, standardernes rolle, og kravene til teknisk dokumentation.

1. Miljøstyrelsen om fabrikantens pligter. Brugt som kilde til at fabrikanten skal foretage en sikkerhedsvurdering før markedsføring, til at den opbevares i den tekniske dokumentation, og til at standarder er frivillige men giver formodning om overensstemmelse for det de dækker.
2. Europa-Parlamentet om de nye sikkerhedskrav til legetøj. Brugt som kilde til at sikkerhedsvurderingen efter den nye forordning skal dække kemiske, fysiske, mekaniske og elektriske farer samt antændelighed, hygiejne og radioaktivitet.
3. Legetøjsdirektivet på EUR-Lex. Brugt som juridisk grundlag for kravet om sikkerhedsvurdering og teknisk dokumentation, og for fabrikantens forpligtelser.
4. EU Kommissionen om legetøjssikkerhed. Brugt som kilde til de generelle sikkerhedskrav til legetøj og til kravet om at dokumentationen skal foreligge før markedsføring.

Forfatter og faglig gennemgang

Skrevet af Produktbevis redaktionen. Fagligt gennemgået af Kristoffer Jakobsen, founder af Produktbevis.

Produktbevis arbejder med gennemgang af produktdokumentation, sikkerhedspåstande, CE grundlag, testforståelse og formidling af dokumenteret produktsikkerhed for produkter til børn.

Artiklen bygger på officielle kilder, Produktbevis vurderingsramme og praktisk erfaring med at vurdere sammenhængen mellem produkt, dokumentation og sikkerhedskommunikation.