Hvad du skal vide om knapcellebatterier i legetøj

Musikken i den lille bamse er blevet svag. Du finder en skruetrækker, åbner låget bagpå, og der ligger et fladt, møntformet batteri. Du har set det tusind gange, men det er første gang, det ligger frit på bordet.

Det korte svar er, at legetøjsbekendtgørelsen kræver, at batterier i elektriske og elektroniske produkter ikke er let tilgængelige for børn. Konstruktionen skal med andre ord holde barnet ude af batterirummet. Men risikoen for, at et barn sluger et knapcellebatteri, er størst netop når batteriet bliver skiftet, og der er det ikke konstruktionen, der beskytter. Der er det dig.

Det her er skrevet til dig, der har batteridrevet legetøj i huset og gerne vil vide, hvor din indsats faktisk gør en forskel.

Sådan lyder kravet til batterirummet i legetøj

Knapcellebatterier er lavet til små produkter: høreapparater, ure og legetøj. De har form som en mønt og findes i flere størrelser. I legetøj er de ofte ikke synlige for hverken forældre eller barn, fordi de sidder monteret inde i produktet fra starten.

Kravet i legetøjsbekendtgørelsen er, at batterier i elektriske eller elektroniske produkter ikke må være let tilgængelige for børn. Det er ikke en anbefaling om, at man passer på. Det er en betingelse for konstruktionen.

Grunden til kravet er alvoren. Et knapcellebatteri kan sætte sig fast i spiserøret, og i værste fald kan det være fatalt. Et lithium-ion-knapcellebatteri kan skabe en elektrisk strøm mellem batteriet og vævet og væskerne i spiserøret. Det giver stor skade og kræver omgående medicinsk behandling og fjernelse af batteriet. Det er ikke det samme som at sluge en perle.

Batteriskiftet er det øjeblik, der kræver mest opmærksomhed

Så længe legetøjet er intakt, arbejder reglen for dig. Låget sidder i, batteriet er inde, og barnet kommer ikke til det.

Skifteøjeblikket vender billedet. Nu er batterirummet åbent, det gamle batteri ligger et sted, det nye ligger måske i en halvåben pakke, og hele beskyttelsen består af, at en voksen holder styr på begge dele. Sikkerhedsstyrelsen peger netop på skiftet som det tidspunkt, hvor risikoen for at et barn sluger et batteri er størst.

Her er vores vurdering, og den er ikke lovtekst. Læg batteriskift ind som en opgave, du gør færdig i én arbejdsgang, uden barnet i rummet. Både det gamle og det nye batteri skal have et fast sted at ligge før og efter. Reglen sikrer det lukkede batterirum. Den sikrer ikke de tre minutter, hvor rummet er åbent, og det er de tre minutter, du selv styrer.

Diameter og barnets alder ændrer, hvor alvorligt det bliver

Alle knapceller er ikke lige risikable. Sikkerhedsstyrelsen fremhæver, at man skal være særligt opmærksom på batterier med en diameter på to centimeter eller mere, fordi de nemmere kan sætte sig fast i spiserøret. Det er en oplysning, du kan bruge, når du står med batteriet i hånden.

Alderen betyder også noget. Miljøstyrelsen advarer om, at knapcellebatterier især er livsfarlige for små børn under tre år, der undersøger alt med munden, og at det kan føre til kvælning og ætsning i mavesækken.

Det er også derfor, legetøj til børn under 3 år er underlagt skærpede krav og ikke må indeholde smådele, som barnet kan sluge, eller som kan blokere luftvejene. Har du et lidt ældre barn med batterilegetøj og en lillesøster på gulvet, er det lillesøster, der bestemmer hvor forsigtig du skal være.

Røde flag ved batteridrevet legetøj

Tre ting er værd at reagere på, når legetøjet drives af knapceller:

• Batterilåget kan åbnes uden værktøj, eller det sidder løst efter et skift. Kravet er, at batteriet ikke er let tilgængeligt for barnet, og et låg der bare klikker op, opfylder det dårligt.
• Der ligger resterende batterier i en åbnet pakke et sted, hvor barnet kan nå den. Batterierne i pakken er lige så farlige som det, der sad i legetøjet.
• Du læser CE-mærket som en kontrol af batterirummet. Mærket skal være der, men det er fabrikantens egen erklæring om, at kravene er overholdt, ikke et godkendelsessymbol. Det siger ikke, at nogen har åbnet netop dette låg.

Tjekliste til de løse batterier i hjemmet

Sikkerhedsstyrelsen giver fire konkrete råd til forældre. De hænger sammen, og alle fire handler om batteriet uden for legetøjet:

1. Opbevar små batterier uden for børns synsfelt og rækkevidde.
2. Sørg for, at børn ikke har adgang til de resterende batterier i en åbnet pakke.
3. Kontrollér, at batterirummet i legetøjet er lukket forsvarligt og børnesikret.
4. Undgå at opbevare små batterier i pilledåser eller lignende beholdere.

Hvis barnet har slugt et batteri

Handlingerne har en rækkefølge, og den betyder noget:

1. Kontakt straks læge eller skadestue.
2. Lad ikke barnet spise eller drikke, før det er røntgenfotograferet.
3. Tag batteriets emballage med, så lægen kan identificere batteritypen.

Emballagen er ikke en formalitet. Et knapcellebatteri ligner en mønt eller en knap og er derfor svært at identificere ved en scanning på hospitalet. Kan du oplyse typen, ved lægen hvad der ligger i barnet.

Spørgsmål og svar

Må batterirummet i legetøj kunne åbnes med en almindelig skruetrækker?

Reglen siger, at batteriet ikke må være let tilgængeligt for barnet. Et låg, der kræver værktøj, er sværere for et lille barn at komme igennem end et, der åbnes med fingrene. Vurderingen af det enkelte produkt ligger hos fabrikanten.

Er et brugt batteri mindre farligt end et nyt?

Behandl det som farligt. Et opbrugt batteri er stadig et objekt, der kan kile sig fast i spiserøret, og alvoren ved knapceller kommer både fra størrelsen og fra den strøm, batteriet kan afgive i kontakt med væv og væske.

Hvordan ved jeg, om et batteri er to centimeter eller mere i diameter?

Sammenlign med en mønt, mens du har batteriet i hånden ved skiftet. Det er den ene gang, du faktisk kan se det, fordi batteriet ellers sidder inde i produktet.

Gælder det kun legetøj?

Nej. Knapceller sidder også i produkter som høreapparater og ure. Barnet skelner ikke mellem, hvad batteriet kom ud af.

Kilder

Denne artikel bygger på officielle kilder fra Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Europa-Kommissionen. Kilderne er brugt til at beskrive, hvad knapcellebatterier er, hvilke skader de kan give børn, hvad kravet til batteriers tilgængelighed i legetøj er, og hvad man skal gøre, hvis et barn har slugt et batteri.

1. Sikkerhedsstyrelsen. Knapcellebatterier kan være livsfarlige for børn. Brugt som kilde til hvad knapcellebatterier er, at risikoen er størst ved batteriskift, skadesmekanismen i spiserøret, opmærksomheden på en diameter på to centimeter eller mere, de fire forebyggende råd og handlingerne hvis et barn har slugt et batteri.
2. Miljøstyrelsen. Særligt om batterier. Brugt som kilde til kravet om, at batterier i elektriske og elektroniske produkter ikke må være let tilgængelige for børn, til risikoen for små børn under tre år, og til at knapceller er svære at identificere ved en scanning.
3. Sikkerhedsstyrelsen. Legetøj skal være CE mærket og advarselsmærket. Brugt som kilde til, at CE-mærket er fabrikantens egen erklæring og ikke et godkendelsessymbol, og til de skærpede krav om smådele i legetøj til børn under 3 år.
4. Europa-Kommissionen. Safety Gate alerts. Henvist til som EU’s database over farlige produkter, hvor man selv kan søge efter tilbagekaldt legetøj.