Brands

Sådan afgør I om jeres produkt er legetøj eller fødevarekontaktmateriale

I har fået prøver hjem på et silikonesæt til børn. Skål, kop og ske i bløde farver. Fabrikken kalder det tableware, jeres indkøber kalder det legetøj, og produktsiden er ikke skrevet endnu. Det korte svar er, at det ikke er et enten eller. Et produkt kan være omfattet af legetøjsreglerne, af fødevarekontaktreglerne, eller af begge…

11. september 2026

Skrevet af Kristoffer JakobsenSpecialist i produktsikkerhed og produktudvikling

I har fået prøver hjem på et silikonesæt til børn. Skål, kop og ske i bløde farver. Fabrikken kalder det tableware, jeres indkøber kalder det legetøj, og produktsiden er ikke skrevet endnu.

Det korte svar er, at det ikke er et enten eller. Et produkt kan være omfattet af legetøjsreglerne, af fødevarekontaktreglerne, eller af begge dele på én gang. Det tredje er det de fleste overser.

Denne artikel er til brands og importører der sælger kopper, skåle, bestik, service og lignende produkter til børn.

Hvad der gør noget til legetøj

Legetøj er produkter der er konstrueret eller beregnet til at blive brugt under leg af børn under 14 år.

Og her er det led der overrasker: **produktet behøver ikke udelukkende være beregnet til leg.** Det kan sagtens have andre funktioner og stadig være legetøj.

Sidder der en bamse på en nøglering, betragtes både bamsen og nøgleringen som legetøj. En rygsæk der ser ud som et udstoppet tøjdyr er legetøj. Legefunktionen smitter af på resten af produktet.

Det er derfor I ikke kan afgøre spørgsmålet ved at kalde produktet noget bestemt. Klassificeringen følger produktet, ikke jeres beskrivelse af det.

Hvad der gør noget til fødevarekontaktmateriale

Fødevarekontaktmaterialer er materialer og genstande der kommer i berøring med fødevarer. Emballage, service, bestik, køkkenredskaber og alt andet mad og drikke rører ved.

Kravene handler om at materialet ikke må afgive stoffer til maden i mængder der kan være sundhedsskadelige. Det er et andet spørgsmål end om noget kan sluges eller give stød, og det har sine egne grænseværdier og testmetoder.

Myndigheden er Fødevarestyrelsen, ikke Erhvervsstyrelsen eller Miljøstyrelsen. Det er en anden indgang, andre vejledninger og andre kontroller.

De tre tilfælde

Kun legetøj. En legetøjskomfur med plastikgryder der ikke er beregnet til rigtig mad. Der er ingen fødevarekontakt, så det er legetøjsreglerne alene.

Kun fødevarekontaktmateriale. En rigtig sutteflaske eller en tallerken til et barn, der ikke er beregnet til leg. Den skal ikke CE mærkes efter legetøjsreglerne, men den skal opfylde fødevarekontaktkravene.

Begge dele. Kopper og bestik der er beregnet til leg skal overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer. Altså legetøjsreglerne fordi det er legetøj, og fødevarekontaktreglerne fordi der kan komme mad eller drikke i det.

Det tredje tilfælde er det brands oftest lander i uden at vide det. Et sæt til rollelegen med rigtig størrelse og rigtig funktion er begge dele.

Sådan afgør I hvilket tilfælde I er i

Stil fire spørgsmål om produktet som det faktisk sælges.

1. Er det beregnet til leg? Ikke kun ifølge jer, men ud fra hvordan produktet ser ud, hvad billederne viser, og hvem det markedsføres til. Viser produktsiden et barn der leger købmand, er legefunktionen der.

2. Kan der komme mad eller drikke i det? Ikke om det er meningen, men om det kan. En kop i børnestørrelse med en bund der holder væske vil blive brugt til væske.

3. Er begge svar ja? Så er det begge regelsæt, og I skal have dokumentation for begge.

4. Kan et barn under 14 år bruge det under leg? Aldersgrænsen for legetøj er 14 år, ikke 3. Et produkt til større børn kan sagtens være legetøj.

Og afgør det før produktsiden skrives, ikke efter. Skifter klassificeringen bagefter, er testen ofte bestilt forkert.

Hvad det betyder i praksis

Er I i det tredje tilfælde, har I to dokumentationsspor der skal være på plads samtidig.

Legetøjssporet er det I kender. Sikkerhedsvurdering, teknisk dokumentation, relevante dele af EN 71, mærkning, advarsler og EU overensstemmelseserklæring.

Fødevarekontaktsporet har sin egen overensstemmelseserklæring, sine egne mærkningskrav og sine egne migrationstest. En kemitest efter legetøjsreglerne dækker ikke automatisk migration til mad.

Det er det samme mønster som ved elektrisk legetøj, hvor flere regelsæt stables. Og det er den samme fælde: brands har det ene spor i orden og opdager det andet for sent.

Spørg fabrikken om begge dele

  • Er produktet testet efter legetøjsreglerne, og hvilke dele af EN 71
  • Er der en overensstemmelseserklæring for fødevarekontakt
  • Hvilke migrationstest er udført, og på hvilke materialer
  • Dækker fødevarekontaktdokumentationen alle farver og pigmenter
  • Er der taget højde for varme, opvaskemaskine og gentagen rengøring
  • Gælder dokumentationen den aktuelle version og de varianter vi køber

Det femte punkt bliver ofte glemt. Et produkt der tåler kold væske én gang, er ikke nødvendigvis dokumenteret til varm mad og hundrede omgange i opvaskemaskinen.

Fem spørgsmål til leverandøren giver de generelle, og de her lægger sig ovenpå.

Produkter der er legetøj men ikke må sælges som legetøj

Der findes en tredje kategori, som forvirrer.

Legetøjsbekendtgørelsen har en liste over produkter der godt kan være legetøj, men som ikke betragtes sådan i lovens forstand. Det gælder blandt andet pyntegenstande til fester og højtider, puslespil med over 500 brikker, og rulleskøjter til børn over 20 kilo.

Konsekvensen er at I ikke må sælge dem som legetøj. Listen står i bekendtgørelsens bilag I, og den er værd at slå op, hvis jeres produkt ligger i en gråzone.

En sidebemærkning om kemiske blandinger

Sælger I sæbebobler, slim eller fingermaling, er der endnu et regelsæt. De er kemiske blandinger og skal leve op til CLP-forordningen om klassificering, mærkning og emballering.

Det nævnes her, fordi de tre produkttyper ofte ligger i samme sortiment som legetøjsservice, og fordi de kræver noget helt andet.

Tjekliste før I bestiller

  • Vi har afgjort om produktet er legetøj, fødevarekontaktmateriale eller begge
  • Beslutningen er truffet ud fra produktets faktiske brug og markedsføring, ikke ud fra hvad vi kalder det
  • Produktbillederne understøtter den klassificering vi har valgt
  • Vi har dokumentation for hvert af de relevante spor
  • Fødevarekontaktdokumentationen dækker de materialer der rører maden
  • Alle farver og varianter er omfattet
  • Produktsidens tekst passer til klassificeringen

Det tredje punkt er det der oftest falder. Markedsfører I et sæt som fødevareservice, men viser billederne et barn der leger med det, har I to klassificeringer i samme kommunikation.

Sådan hjælper Produktbevis

Vores vurdering er, at klassificeringen er det første led, og at fejl her er dyrere end fejl længere fremme. Er produktet vurderet efter det forkerte regelsæt, hjælper det ikke at resten er grundigt.

Vi ser på om dokumentationen kan forbindes til det konkrete produkt, og om produktsidens ord passer til den klassificering produktet faktisk har.

Produktbevis er ikke en myndighed, en certificering eller et laboratorium.

Spørgsmål vi får fra brands

Skal et legetøjsservice CE mærkes?

Er det legetøj, ja. Og er der fødevarekontakt, skal det derudover opfylde fødevarekontaktreglerne. De to udelukker ikke hinanden.

Vores kop er kun til leg, ikke til rigtig drikke. Gælder fødevarekontakt så?

Kopper og bestik beregnet til leg er omfattet af reglerne for fødevarekontaktmaterialer. Er I i tvivl, så gå ud fra at et barn vil hælde noget i den.

Dækker vores EN 71 kemitest også fødevarekontakt?

Ikke automatisk. Fødevarekontakt har sine egne migrationstest og grænseværdier, og de tester noget andet.

Hvem er myndighed for hvad?

Fødevarestyrelsen for fødevarekontaktmaterialer. Miljøstyrelsen for kemi i legetøj. Erhvervsstyrelsen, som Sikkerhedsstyrelsen er blevet en del af, for produktsikkerhed og mærkning.

Hvad hvis vi er i tvivl om klassificeringen?

Så vælg det bredeste. Er der en reel mulighed for at produktet er begge dele, koster det mindre at have dokumentation for begge end at opdage det efter lancering.

Kilder

Artiklen bygger på officielle kilder fra Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Retsinformation. Kilderne er brugt til at beskrive definitionen af legetøj, kravet om at kopper og bestik beregnet til leg skal overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer, samt reglerne for fødevarekontaktmaterialer.

  1. Miljøstyrelsen om fabrikantens pligter. Brugt som kilde til definitionen af legetøj som produkter beregnet til leg af børn under 14 år, til at produktet ikke behøver udelukkende være beregnet til leg, til listen over produkter der ikke betragtes som legetøj, og til at kopper og bestik beregnet til leg skal overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer.
  2. Miljøstyrelsen om importørens pligter. Brugt som kilde til at samme krav gælder ved import, og til at legetøj som er kemiske blandinger skal leve op til CLP-forordningen.
  3. Fødevarestyrelsen om emballage og udstyr. Brugt som kilde til at producenter og importører skal leve op til reglerne for fødevarekontaktmaterialer.
  4. Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen. Brugt som juridisk grundlag for de danske regler om fødevarekontaktmaterialer.

Forfatter og faglig gennemgang

Skrevet af Produktbevis redaktionen. Fagligt gennemgået af Kristoffer Jakobsen, founder af Produktbevis.

Produktbevis arbejder med gennemgang af produktdokumentation, sikkerhedspåstande, CE grundlag, testforståelse og formidling af dokumenteret produktsikkerhed for produkter til børn.

Artiklen bygger på officielle kilder, Produktbevis vurderingsramme og praktisk erfaring med at vurdere sammenhængen mellem produkt, dokumentation og sikkerhedskommunikation.

Relaterede artikler