Brands

5 spørgsmål der afslører, om leverandørens test holder, før I skriver “testet” på produktsiden

I spørger fabrikken om produktet er testet. Fabrikken svarer yes. Og så er der ingen der får afklaret hvad testet betød. Det korte svar er, at et bredt spørgsmål giver et bredt ja. Spørger I præcist, får I et svar I kan bruge som grundlag for det der står på produktsiden. Her er de fem…

29. juli 2026

Skrevet af Kristoffer JakobsenSpecialist i produktsikkerhed og produktudvikling

I spørger fabrikken om produktet er testet. Fabrikken svarer yes. Og så er der ingen der får afklaret hvad testet betød.

Det korte svar er, at et bredt spørgsmål giver et bredt ja. Spørger I præcist, får I et svar I kan bruge som grundlag for det der står på produktsiden.

Her er de fem spørgsmål der gør forskellen, hvad I skal bede om ud over rapporten, og de svar der betyder at I ikke har fået et svar.

Hvorfor er produktet testet er et dårligt spørgsmål

Fabrikken kan svare ja med god samvittighed, og svaret kan dække over otte forskellige ting.

  • Et materiale er testet
  • En komponent er testet
  • En tidligere version er testet
  • Én farve er testet
  • En lignende model er testet
  • Fabrikken har en generel rapport
  • Produktet er vurderet efter interne krav
  • Testen er relevant, men ikke for den påstand I vil bruge

Alle otte giver et ja. Ingen af dem fortæller jer hvad I har.

1. Hvilket produkt dækker testen

Spørg efter produktnummer, modelnummer og version. Det er ikke nok at rapporten ligner jeres produkt.

Tjek koblingen på ti punkter: produktnavn, modelnummer, varenummer, produktbilleder, størrelse, farve, materialer, produktversion, leverandørens interne reference og jeres eget varenummer.

Beskriver rapporten produktet som baby toy, silicone item eller plastic sample, mens I sælger en konkret model i fire farver, mangler koblingen.

Bed om den skriftligt: kan I bekræfte at rapportnummer X dækker model Y i de farver og materialer vi køber.

Gem svaret sammen med rapporten. Den kobling kan være lige så vigtig som rapporten selv, hvis jeres interne varenumre ikke matcher fabrikkens, og det gør de næsten aldrig.

2. Er det færdige produkt testet, eller kun materialet

Det er ofte det vigtigste af de fem.

Spørg direkte om testen dækker det færdige produkt, eller kun råmaterialer, komponenter eller dele. Får produktet senere farver, maling, lim, tryk, samlinger, snore, trædele, metaldele, fyld eller tekstil, er der forhold en materialetest ikke rører.

Forskellen afgør hvad I må skrive. Får I en rapport for silikoneråmateriale, kan I skrive at materialet er testet efter relevante kemiske krav. I kan ikke skrive at produktet er testet og sikkert for babyer.

Sådan læser I rapportens omfang går i dybden med det.

3. Hvilke krav er der testet efter

Det er ikke nok at vide at noget er testet. I skal vide hvad det er testet op imod.

Spørg hvilken standard der er brugt, hvilke dele af den, hvilke materialer og komponenter der er omfattet, om testen er relevant for produktets aldersgruppe og for den måde det markedsføres på, og hvilke krav der ikke er testet.

Det sidste spørgsmål er det mest afslørende, og det bliver næsten aldrig stillet. Fabrikken fortæller gerne hvad der er undersøgt. De fortæller sjældent hvad der ikke er.

En mekanisk test dokumenterer ikke en kemipåstand. En kemisk test dokumenterer ikke at produktet er egnet til alle aldre. Hver påstand har sit eget dokumentationsbehov.

4. Dækker testen alle farver og varianter

En rapport for én farve dækker ikke alle farver. En rapport for ét materiale dækker ikke alle komponenter. En rapport for én størrelse dækker ikke en anden, hvis konstruktionen ændrer sig.

Spørgsmålet er særligt vigtigt ved produkter med tryk eller maling, overfladebehandling, bløde plastdele, tekstil, træ og silikone i samme produkt, og ved dele med mundkontakt eller fødevarekontakt.

Spørg om de øvrige farver er produceret med samme materialer og pigmenter, og om de er omfattet af rapporten. Bed om svaret skriftligt.

Det bliver kritisk når produktsiden har én samlet sikkerhedstekst på tværs af flere varianter. Så gælder teksten alle varianter, og dokumentationen skal kunne forklares for dem alle.

5. Er produktet ændret siden testen

Det spørgsmål glemmer de fleste, og det er det der bliver dyrt.

Spørg om produktet, materialerne, farverne, fabrikken eller produktionsprocessen er ændret siden testen blev udført.

Ændringer kan være ny leverandør, ny fabrik, nyt materiale, ny farve, ny overfladebehandling, ny lim, nyt tryk, ny konstruktion, ny størrelse, ny aldersmarkedsføring, ny brugsanvisning eller ny emballage og mærkning.

De fleste af dem sker uden at nogen fortæller jer det. En ny underleverandør på én komponent er nok, selvom pris og udseende er de samme.

Bed om erklæringen skriftligt: kan I bekræfte at produktet ikke er ændret på en måde der påvirker testens relevans. Er det ændret, så spørg hvilken dokumentation der viser at den nye version stadig opfylder kravene. Hvornår en ændring kræver en ny vurdering forklarer grænsen.

Det spørgsmål der binder det sammen

Send jeres faktiske formuleringer til fabrikken og spørg hvilke af dem dokumentationen understøtter.

Altså de konkrete ord fra produktsiden: testet, laboratorietestet, CE mærket, fri for skadelig kemi, BPA fri, phthalatfri, egnet fra fødslen, sikkert for babyer.

Det flytter samtalen fra om I har en rapport til hvad rapporten kan bruges til. Fabrikken kan sjældent svare juridisk på jeres markedsføring, men spørgsmålet tvinger jer til at koble dokumentation og kommunikation sammen, og det er hele øvelsen.

Svarer fabrikken kun generelt, har I fået svaret.

Hvad I skal bede om ud over rapporten

Testrapporten er sjældent nok alene. Bed også om:

  • Produktliste eller modeloversigt
  • Materialeliste
  • Farveoversigt
  • EU overensstemmelseserklæring, hvis produktet er legetøj
  • Brugsanvisning
  • Advarsler og mærkningsinformation
  • Sporbarhedsoplysninger
  • Erklæring om uændret produktversion
  • Kobling mellem rapportnummer og produktnummer
  • Eventuelle nyere rapporter

I behøver ikke alle dokumenter i samme format til alle produkter. Men jo stærkere påstande I bruger på produktsiden, jo bedre skal koblingen mellem dem være.

Og gem det hele. Opbevaringspligten løber i ti år, og den regnes per vare, ikke per kollektion.

De svar der betyder at I ikke har fået et svar

Vi ser de samme igen og igen:

  • All our products are tested
  • This is standard for all customers
  • Don’t worry, it is approved
  • Same material, no problem
  • The report is for a similar product
  • We always use this report
  • The test is old, but still okay
  • No need for more documents
  • CE certificate attached, hvor dokumentet ikke er en overensstemmelseserklæring
  • Chemical free, uden at nævne hvilke stoffer der er vurderet

Det betyder ikke at leverandøren er uærlig. De fleste af dem mener det, og de svarer på det spørgsmål de blev stillet. Men et uklart svar må ikke blive en klar påstand på produktsiden.

Er dokumentationen uklar, skal kommunikationen være forsigtig indtil den ikke er det længere.

Skabelon til leverandøren

Skriv de fem spørgsmål ind i en fast mail, som alle leverandører får. Kopier gerne denne.

Vi skal bruge dokumentation for produktet, før vi kan bruge sikkerhedspåstande på produktsiden. Bekræft venligst:

1. Hvilket produktnummer og hvilken version rapporten dækker

2. Om testen dækker det færdige produkt eller kun materiale eller komponent

3. Hvilke standarder, krav eller testmetoder der er brugt, og hvilke krav der ikke er testet

4. Om alle farver, materialer og varianter er omfattet

5. Om produktet er ændret siden testen

6. Hvilke af følgende formuleringer dokumentationen kan understøtte: [indsæt jeres faktiske claims]

Skabelonen gør processen mere professionel over for fabrikken. Men den vigtigste effekt er intern.

Det typiske problem er, at leverandørdialogen ligger i gamle mails hos indkøb, mens marketing sidder med produktsiden og skal skrive hurtigt. En fast skabelon betyder at svaret ligger ét sted, i samme format, og kan findes igen om tre år af en der ikke var med.

Sådan hjælper Produktbevis

Vores vurdering er, at stærk sikkerhedskommunikation ikke starter på produktsiden. Den starter i leverandørdialogen, fordi det er der grundlaget bliver skabt eller tabt.

Vi laver en tredjepartsgennemgang af dokumentationsgrundlaget og ser på om det kan forbindes til produktet og til de ord kunden møder. Produktbevis er ikke en myndighed, en certificering eller et laboratorium.

Spørgsmål vi får fra brands

Er det nok, at leverandøren siger produktet er testet?

Nej. I bør vide hvilket produkt, hvilken version, hvilke materialer, hvilke farver og hvilke krav testen dækker.

Hvad er det vigtigste spørgsmål?

Om testen dækker det færdige produkt eller kun et materiale, en komponent eller en tidligere version. Det afslører hurtigst hvor stærkt grundlaget er.

Må vi skrive testet, hvis kun materialet er testet?

Ja, hvis påstanden er præcis. Skriv at materialet er testet, ikke at produktet er.

Hvad hvis rapporten gælder et lignende produkt?

Så er den ikke jeres endnu. Bed leverandøren forklare hvorfor den er relevant for netop den model I køber.

Skal vi gemme leverandørens svar?

Ja. Gem dem sammen med rapporter, produktnumre og farveoversigter. En god forklaring kan være afgørende, hvis navne og varenumre ikke matcher perfekt.

Hvornår skal vi bede om ny dokumentation?

Når produktet har ændret materiale, farve, konstruktion, leverandør, fabrik, målgruppe eller sikkerhedspåstande.

Kilder

Artiklen bygger på officielle kilder fra EUR-Lex, EU Kommissionen, Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden. Kilderne er brugt til at beskrive kravene til teknisk dokumentation, CE grundlag og overensstemmelseserklæring, samt kravet om at markedsføring ikke må være vildledende.

  1. Legetøjsdirektivet på EUR-Lex. Brugt som juridisk grundlag for kravene til teknisk dokumentation og overensstemmelseserklæring, og for fabrikantens og importørens forpligtelser.
  2. EU Kommissionen om teknisk dokumentation. Brugt som kilde til at den tekniske dokumentation skal foreligge før produktet bringes på markedet, og at den understøtter overensstemmelseserklæringen og CE mærkningen.
  3. Sikkerhedsstyrelsen om mærkning af legetøj. Brugt som dansk kilde til vejledning om mærkning og advarsler for legetøj.
  4. Forbrugerombudsmanden om forbuddet mod vildledning. Brugt som kilde til det generelle princip om at markedsføring ikke må være urigtig eller vildledende.

Forfatter og faglig gennemgang

Skrevet af Produktbevis redaktionen. Fagligt gennemgået af Kristoffer Jakobsen, founder af Produktbevis.

Produktbevis arbejder med gennemgang af produktdokumentation, sikkerhedspåstande, CE grundlag, testforståelse og formidling af dokumenteret produktsikkerhed for produkter til børn.

Artiklen bygger på officielle kilder, Produktbevis vurderingsramme og praktisk erfaring med at vurdere sammenhængen mellem produkt, dokumentation og sikkerhedskommunikation.

Relaterede artikler