Trampolinen i haven er legetøj, den på legepladsen er ikke

Trampolinen står i haven, gyngen hænger i træet, og klatrestativet blev samlet en lørdag i maj. Det ligner havemøbler mere end legetøj.

Det korte svar er, at legeredskaber til privat brug er legetøj i lovens forstand. Trampoliner til hjemmet skal leve op til reglerne om sikkert legetøj, mens trampoliner på legepladser og i boligforeninger er omfattet af andre regler.

Det er en forskel der betyder noget, både når du køber og når du sætter tingene op.

Samme produkt, forskellige regler

En trampolin i din egen have er legetøj. Den samme trampolin på en legeplads eller i en boligforening følger et andet regelsæt, og det gør gymnastiktrampoliner også.

Legetøjsreglerne siger at der ikke må være en uacceptabel sikkerhedsrisiko, når produktet anvendes til det, det er konstrueret til, eller til det man må forvente at børn vil gøre.

Den sidste del er den vigtige. Reglen tager højde for at børn ikke bruger ting som voksne forestiller sig.

For dig som køber betyder det, at et redskab beregnet til en legeplads ikke nødvendigvis er det rigtige valg til haven, og omvendt.

Standarderne du kan møde

Gynger, rutsjebaner og lignende aktivitetslegetøj til privat brug dækkes af EN 71-8. Trampoliner til hjemmebrug har deres egen del, EN 71-14.

Begge er dele af EN 71 serien for legetøjssikkerhed. Ser du dem nævnt på en pakke eller en produktside, ved du at producenten har forholdt sig til den rigtige standard.

Står der bare EN 71 uden tal, er det mindre oplysende. Serien har mange dele, og de dækker noget forskelligt.

Kontrollen fandt problemer i alle tre kategorier

Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret udendørs legeredskaber efter EN 71-8 og fandt problemer ved tre legetårne, seks legehuse og 17 gynger.

Det er værd at vide af to grunde. Det viser at området ikke er problemfrit, og det viser at gyngerne er den kategori hvor der oftest blev fundet noget.

Gynger har reb, kroge, ophæng og bevægelige dele. Der er flere ting der kan gå galt end på et legehus.

Placeringen er halvdelen af sikkerheden

Det er den del ingen mærkning kan løse for dig.

Stil trampolinen på et blødt underlag. Og stil den i forsvarlig afstand til vægge, grene, elledninger og andre legeredskaber.

Det samme gælder gynger og klatrestativer. Faldområdet omkring dem skal være frit, og underlaget betyder mere for udfaldet af et fald end konstruktionen gør.

Græs er blødere end fliser. Barkflis er blødere end græs. Og en gynge over en betonkant er en anden gynge end den samme over et bed.

Graver du den ned, flytter du ansvaret

Det er artiklens mest konkrete pointe, og den overrasker de fleste.

En trampolin der alene er konstrueret til at stå oven på jorden, må ikke nedgraves.

Vælger du at grave den ned alligevel, har fabrikanten ikke ansvar for uheld med trampolinen eller dem der hopper på den, hvis uheldet skyldes nedgravningen.

Altså: en nedgravet trampolin ser pænere ud og virker mere sikker, fordi faldhøjden er mindre. Men er den ikke bygget til det, har du ændret produktet, og ansvaret følger med.

Vil du have den nedgravet, så køb en der er konstrueret til det. Det er samme princip som gælder brands: ændrer man et produkt, ændrer man forudsætningen.

De syv trampolinråd

Sikkerhedsstyrelsen har syv råd, og de er værd at have på køleskabet i sæsonen.

• Hop altid én ad gangen
• Brug sikkerhedsnettet, hvis brugsanvisningen påkræver det
• Slå aldrig saltomortaler
• Børn skal have en voksen med ved trampolinen
• Ingen brug når trampolinen er våd
• Følg altid trampolinens anvisninger
• Husk jævnligt at give trampolinen et sikkerhedstjek

Det første er det vigtigste og det sværeste at håndhæve. To børn af forskellig vægt på samme trampolin er den situation hvor flest skader sker.

Vedligeholdelsen er en del af sikkerheden

Legeredskaber i haven står ude hele året. De ældes på en måde indendørs legetøj ikke gør.

Kig efter reb der er slidt eller har fået fiberdannelse, kroge og beslag der er blevet slørede, bolte der har løsnet sig, træ der er splintret eller råddent, og fjedre og net der er rustne eller revnede.

Åbn gerne et slidt reb op på det sted hvor det er tyndest, så du kan se om fibrene indeni er brudt. Er du i tvivl, så skift det.

Gør det ved sæsonstart, ikke når noget knækker.

Det du kigger efter når du køber

Se efter en tydelig producent eller importør med adresse i EU, en aldersangivelse, en vægtgrænse, og en henvisning til den rigtige standard.

Læs også hvor mange børn redskabet er beregnet til samtidig. Det står ofte i brugsanvisningen og næsten aldrig i annoncen.

Og vær forsigtig med meget billige redskaber fra ukendte sælgere uden for EU. Det er samme mønster som ved andet legetøj: det du skal bruge er en afsender du kan gå til.

Det du ikke kan se

Vores vurdering er, at udendørs legeredskaber er et af de områder hvor konstruktionen betyder mest og hvor forældre har mindst mulighed for at vurdere den.

Du kan se om det står stabilt. Du kan ikke se om beregningerne holder ved den vægt der står, eller om den standard producenten henviser til, faktisk dækker det færdige produkt.

Det er den forskel Produktbevis ser på. Læs mere om hvad en Tillidsprofil er.

FAQ

Er en havetrampolin legetøj?

Ja. Trampoliner til privat brug er legetøj og skal leve op til reglerne om sikkert legetøj. Trampoliner på legepladser og i boligforeninger følger andre regler.

Skal jeg have byggetilladelse?

Der er ikke tale om et byggeri, men bor du i en boligforening eller andelsforening, kan der være lokale vedtægter om afstand, størrelse og stormsikring. Spørg foreningen.

Må jeg grave trampolinen ned?

Kun hvis den er konstrueret til det. Er den ikke, har fabrikanten ikke ansvar for uheld der skyldes nedgravningen.

Hvad betyder EN 71-8?

Det er den del af legetøjsstandarden der dækker aktivitetslegetøj til privat brug, altså gynger, rutsjebaner og lignende. Trampoliner til hjemmebrug har deres egen del.

Hvor ofte skal jeg tjekke redskaberne?

Ved sæsonstart og derefter jævnligt. Reb, bolte og beslag er det der ændrer sig hurtigst.

Hvad hvis der ikke er nogen brugsanvisning?

Så mangler du oplysninger om vægtgrænse, antal børn og opstilling. Bed sælgeren om den, og vær forsigtig indtil du har den.

Kilder

Artiklen bygger på officielle kilder fra Sikkerhedsstyrelsen, som fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen. Kilderne er brugt til at beskrive at legeredskaber til privat brug er legetøj, kravene til opstilling og brug, resultatet af kontrollen med udendørs legeredskaber, og forholdet mellem fabrikantens anvisninger og ansvar.

1. Sikkerhedsstyrelsen om trampoliner til privat brug. Brugt som kilde til at trampoliner til privat brug er legetøj og skal leve op til reglerne om sikkert legetøj, til at trampoliner på legepladser og i boligforeninger følger andre regler, til kravene om blødt underlag og forsvarlig afstand, til at en trampolin konstrueret til at stå oven på jorden ikke må nedgraves og at fabrikanten ikke har ansvar hvis uheldet skyldes nedgravningen, og til de syv trampolinråd.
2. Sikkerhedsstyrelsen om kontrollen med udendørs legeredskaber. Brugt som kilde til at legeredskaberne blev testet efter EN 71-8 om aktivitetslegetøj til privat brug, og til at der blev fundet problemer ved tre legetårne, seks legehuse og 17 gynger.
3. Sikkerhedsstyrelsen om CE mærkning og advarsler på legetøj. Brugt som kilde til kravene om CE mærkning, advarsler på dansk og oplysninger om fabrikant og importør.
4. Miljøstyrelsen om sikkerhedskravene til legetøj. Brugt som kilde til at EN 71 serien indeholder de detaljerede tekniske krav, og til at standarder er frivillige men giver formodning om overensstemmelse for det de dækker.

Forfatter og faglig gennemgang

Skrevet og fagligt gennemgået af Kristoffer Kilias Møller Jakobsen, stifter af Produktbevis.

Produktbevis arbejder med gennemgang af CE dokumentation, testrapporter, mærkning, materialer, advarsler og sikkerhedsoplysninger for produkter til børn.

Artiklen bygger på officielle kilder og Produktbevis metode til at vurdere sammenhængen mellem produkt, dokumentation og sikkerhedskommunikation.