Skal nyt børnetøj vaskes, før barnet får det på

Posen med nyt tøj står på gulvet, barnet skal have body på om fem minutter, og tøjet ser rent ud. Det lugter måske en smule anderledes, men det er nyt, og nyt føles som rent.

Det korte svar er, at Miljøstyrelsen anbefaler at vaske nyt børnetøj, før barnet får det på. Miljøstyrelsen anbefaler at vaske nyt tøj inden brug, så eventuelle kemikalierester forsvinder, og når tøjet vaskes først, bliver en stor del af resterne vasket ud, i stedet for at ende mod barnets hud.

Alt det, barnet har direkte på huden, er omfattet, fra bodyer og strømper til sengetøj og håndklæder.

Hvorfor en vask før første brug betyder noget for barnets hud

Nyt børnetøj kan indeholde rester af farvestoffer og andre kemikalier, og nogle af dem kan være problematiske for barnets sundhed, fordi de for eksempel kan give allergi. Nyt uvasket tøj mod huden kan give allergiske reaktioner, udslæt og hudirritation.

Mekanismen er grunden til, at netop tøj er værd at vaske: nyt tøj kan indeholde kemikalier, der optages gennem huden. Det er hudkontakten, der gør forskellen, og derfor gælder rådet også sengetøj og håndklæder, mens det ikke gælder møbler, man ikke ligger direkte mod.

Dertil kommer, at børn er særligt følsomme over for kemiske stoffer på grund af deres størrelse, adfærd og udviklingsstadie. Det er ikke det samme som, at det enkelte stykke tøj er farligt. Rådet handler om at begrænse den samlede udsættelse for unødvendig kemi, og det er derfor også et råd, der gælder hele familien og ikke kun de mindste.

Det her sidder i tøjet, når det kommer fra fabrikken

Nyt tøj kan indeholde et overskud af kemikalier fra både produktion og efterbehandling. Konkret kan det være midler mod krympning og krøl, midler mod mug under transport og overskydende farvestoffer.

Formaldehyd er det tydeligste eksempel. Stoffet tilsættes tekstiler mod krympning og krøl og som konserveringsmiddel under transport, og det kan give hudirritation og allergiske reaktioner. Netop derfor anbefaler Miljøstyrelsen at vaske tøjet inden første brug.

Farven er den anden kilde. Nogle farvestoffer i tekstiler kan være allergifremkaldende, og nogle indeholder tungmetaller, for eksempel krom, nikkel og cadmium.

Der er en vigtig forskel på de to slags kemi i et stykke tøj. En del af produktionens kemikalier vaskes ud allerede under produktionen. Men farvestoffer, imprægnering og antibakteriel behandling bliver siddende i det nye tøj, fordi de er lagt der med vilje. Det er den forskel, der afgør hvad din vaskemaskine kan udrette.

Reglerne sætter grænser for kemien i tekstiler

Vask før brug er et supplement til lovgivningen, ikke en erstatning for den. Reglerne om forbudte og begrænsede kemiske stoffer i tekstiler findes i EU’s REACH-forordning og i den danske lov om produktsikkerhed.

Et eksempel på hvad reglerne allerede dækker: visse azofarvestoffer, der kan fraspalte en eller flere af 22 aromatiske aminer, er forbudt i tekstil- og lædervarer, som kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid. Det omfatter blandt andet beklædning, sengelinned, håndklæder, bleer og legetøj af tekstil. Grænseværdien for de aromatiske aminer i tekstiler er 30 ppm, svarende til 0,003 procent.

Skal du bruge en grænseværdi til noget konkret, skal den slås op i den gældende version af REACH bilag XVII frem for i en artikel.

Tjekliste til nyt tøj, før det kommer i skuffen

Du kan tage det hele på én gang, når du pakker ud.

• Vask alt nyt tøj, barnet får direkte på huden, inden det bruges. Det gælder også miljømærket tøj, for der kan stadig være restkemikalier i det.
• Vask nyt sengetøj og nye håndklæder inden brug. Kriteriet er hudkontakt, ikke om tingen er tøj.
• Vask nyt legetøj af stof og plastik samt sutter og sutteflasker i varmt vand inden brug, fordi der kan sidde rester af kemikalier på overfladen.
• Træk i pailletter, knapper og perler og kontrollér, at de sidder godt fast. Brug en legetøjstester til at måle, om smådele er for små.
• Se på hoved- og halsområdet. Tøj til børn op til syv år, højde 1,34 m, må ikke have bindebånd eller snore der. Til børn mellem 7 og 14 år må bindebånd og snore i hoved- og halsområdet ikke være længere end 75 mm, og de må ikke have frit hængende ender.

Vask fjerner ikke snore, smådele og metal i lynlåse

En vask tager overskuddet. Den tager ikke det, der er bygget ind i produktet, og den siger intet om produktets mekaniske sikkerhed.

Metaldele er det klareste eksempel. Nikkel må ikke afgives i mere end 0,5 µg/cm2/uge fra dele, der kommer i direkte og langvarig berøring med huden, for eksempel knapper, spænder, nitter og lynlåse i beklædning. Det er et krav til produktet, og om det er opfyldt, ændres ikke af en tur i maskinen.

Det samme gælder tryk og behandlinger. Ftalater bruges primært som blødgørere i PVC og kan derfor findes i regntøj og i PVC-tryk på børnetøj, hvor trykket kan føles tykt eller minde om maling på stoffet. Og fluorstoffer, PFAS, bruges til at gøre tøj vand- og smudsafvisende, særligt i outdoor-tøj, regntøj og andet overtøj.

Vores vurdering er, at det er den skelnen, der er værd at tage med videre. Vask før brug er svaret på kemirester. Et tykt PVC-tryk, en imprægneret flade eller en snor i halsen er derimod spørgsmål, du skal afgøre i butikken, før tøjet overhovedet kommer hjem.

Ofte stillede spørgsmål

Er det slemt, hvis barnet allerede har haft nyt tøj på uvasket?

Det er sjældent, at man oplever for eksempel en akut allergisk reaktion efter at have båret et uvasket stykke tøj, og det enkelte stykke tøj udgør sandsynligvis ikke nogen sundhedsrisiko i sig selv. Pointen med at vaske er den samlede udsættelse over tid, ikke den enkelte dag.

Hvor mange gange og ved hvilken temperatur skal tøjet vaskes?

Anbefalingen er en vask inden første brug. For legetøj af stof og plastik samt sutter og sutteflasker er rådet mere præcist: varmt vand.

Rådet gælder hele familien, så hvorfor står børnene først?

Fordi følsomheden ikke er den samme. Et barn har en mindre krop, opfører sig anderledes i hverdagen og er stadig under udvikling, og det tilsammen gør kemi til et større problem for barnet end for en voksen. Voksentøj bør vaskes inden brug af samme grund, men forskellen i følsomhed gør barnets tøj til det sted, man begynder.

Kilder

Denne artikel bygger på officielle kilder fra Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Kilderne er brugt til at beskrive, hvorfor nyt tøj bør vaskes inden brug, hvilke stoffer der kan sidde tilbage i tekstiler, hvad lovgivningen regulerer, og hvilke sikkerhedsforhold en vask ikke ændrer.

1. Miljøstyrelsen. Babyudstyr. Brugt som kilde til rådene om vask af nyt tøj, sengetøj og håndklæder, til vask af legetøj, sutter og sutteflasker i varmt vand, og til at børn er særligt følsomme over for kemiske stoffer.
2. Miljøstyrelsen. Kemi og mode. Brugt som kilde til hudreaktioner ved uvasket nyt tøj, til formaldehyd i tekstiler, til allergifremkaldende farvestoffer og tungmetaller i farve, til at imprægnering og antibakteriel behandling bliver siddende, og til fluorstoffer i outdoor-tøj og regntøj.
3. Miljøstyrelsen. Regulerede kemiske stoffer i tekstiler. Brugt som kilde til, at reglerne findes i REACH og den danske lov om produktsikkerhed, til grænseværdien for azofarvestoffers aromatiske aminer, og til kravet om nikkelafgivelse fra dele med langvarig hudkontakt.
4. Sikkerhedsstyrelsen. Sådan sikrer du, at børnetøjet ikke er farligt for dit barn. Brugt som kilde til reglerne om bindebånd og snore i hoved- og halsområdet for de to aldersgrupper, og til kontrol af smådele med legetøjstester.