Brugt legetøj og sikkerhed, hvad alderen siger om reglerne bag

Kassen kommer ned fra loftet hos svigermor. Dukker, plastdyr, en badebamse, et par biler. Alt ser fint ud, og noget af det er endda pænere end det nye legetøj i butikken.

Det korte svar er, at et stykke brugt legetøj skulle overholde de regler, der gjaldt da det blev produceret. To årstal flytter grænsen: 1999, hvor Danmark fik forbud mod ftalater i legetøj til børn under tre år, og 2007, hvor EU forbød de farligste ftalater i alt legetøj. Samtidig gælder ftalatreglerne også gammelt og brugt legetøj, som ikke må sælges efter skæringsdatoen, hvis det ikke lever op til kravene. Alderen er altså ingen undtagelse, men den fortæller dig hvad du skal se efter.

Står der en kasse med arvet eller loppekøbt legetøj foran dig, er det den, artiklen handler om.

Årstallene der flyttede grænsen for ftalater i legetøj

Ftalater bruges til at gøre plast blødt. Reglerne om dem er kommet i to bølger, og de dækker ikke det samme.

Siden 1999 har Danmark haft forbud mod ftalater i legetøj til børn under tre år. Det danske forbud gælder import, salg og anvendelse af legetøj og småbørnsartikler til 0-3-årige, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Bemærk ordet anvendelse. Det handler ikke kun om butikshylden.

I 2007 kom EU-forbuddet mod de farligste ftalater i alt legetøj. I hele EU er det forbudt at sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år med 0,1 vægtprocent eller mere af ftalaterne DEHP, DBP og BBP. For produkter der kan komme i munden gælder det også DINP, DIDP og DNOP.

Derfor er 2007 det år, der betyder mest når du vurderer en kasse med arvet legetøj til større børn. Før 2007 var legetøj til de 3-14-årige ikke omfattet af et EU-forbud mod de farligste ftalater.

Blødt plastlegetøj fra før 2007 står i en klasse for sig

Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke giver blødt plastlegetøj købt før 2007 videre til sine børn eller børnebørn, fordi det kan være blødgjort med hormonforstyrrende ftalater, der nu er forbudt. Rådet gentages som et af de ti råd om indkøb og håndtering af legetøj: sig nej tak til brugt blødt plastlegetøj købt før 2007. For gammelt blødt PVC-legetøj lyder anbefalingen at smide det ud.

Det er også her sorteringen bliver svær, fordi to spørgsmål bliver ét. Det ene er hvornår legetøjet er købt. Det andet er hvilken alder det skal bruges af nu. Sikkerhedsstyrelsen råder til ikke at lade små børn lege med ældre søskendes legetøj og til altid at tage aldersanbefalinger og advarsler alvorligt. Et stykke legetøj, der var lovligt til en femårig da det blev købt, er ikke dermed vurderet for en ettårig.

Så hvis kassen indeholder blødt plastlegetøj, du ikke kan datere, er det blødt plastlegetøj du sorterer, ikke hele kassen.

Hvad CE-mærket på et ældre stykke legetøj dækker

Legetøj, der sælges i Danmark, skal have et CE-mærke påsat af fabrikanten, og Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen overvåger, at reglerne bliver overholdt.

CE-mærket betyder, at producenten har taget stilling til, at legetøjet følger legetøjsreglerne. Det betyder ikke, at myndighederne har godkendt produktet. På et gammelt stykke legetøj er mærket dermed en erklæring fra en fabrikant om et regelsæt, som kan være ændret siden. Mærket siger derfor kun noget om reglerne på det tidspunkt, det blev sat på.

Kravene til mærkning er til gengæld noget du kan læse på selve produktet. Legetøj, der henvender sig til børn over 3 år, men er farligt for børn under 3 år, skal være mærket med ordet ADVARSEL og en tekst eller et symbol på dansk, der forklarer faren. Er den advarsel læselig på et arvet produkt, ved du noget om hvilken aldersgruppe det var tænkt til.

Røde flag ved legetøj med nogle år på bagen

Tre ting er værd at reagere skarpt på, når legetøjet ikke er nyt:

• Blødt plastlegetøj, hvor ingen kan sige om det er købt før eller efter 2007. Er det samtidig til et lille barn, er der ingen grund til at gætte.
• Dyrelegetøj i børnekassen. Ftalatforbuddet gælder legetøj til børn, men ikke legetøj til dyr, og derfor bør dyrelegetøj ikke gives til små børn uanset hvornår det er købt.
• Legetøj til større børn, hvor advarslen på dansk er slidt af, klippet væk eller aldrig var der, og som nu skal bruges af en toårig.

Det kan alderen ikke afgøre for dig

Et årstal er et sorteringskriterium, ikke en måling. Du kan ikke slutte, at et stykke legetøj fra før 2007 indeholder forbudte ftalater, og du kan heller ikke slutte, at et nyere stykke legetøj er uden problematiske stoffer, fordi det er nyere. Du kan ikke se på plasten, om der er ftalater i den.

Du kan heller ikke bruge alderen til at afgøre, om legetøjet er blevet trukket tilbage. Sikkerhedsstyrelsen har et register over farlige produkter og tilbagekaldelser, hvor legetøj er et af markedsovervågningsområderne, og det er der du slår op, ikke i årstallet.

Og her er den grænse, der er værd at kende: reglerne er formuleret som forbud mod at importere, sælge og anvende. Hvad der konkret følger af dem for en privatperson, der forærer et gammelt stykke legetøj videre i familien eller sælger det på et loppemarked, er ikke noget der bliver forklaret i de råd, forældre får. Vores vurdering er, at du derfor skal behandle beslutningen som din egen og ikke som et spørgsmål om hvad du må: når legetøjet er blødt plast og ikke kan dateres, giver du det ikke videre til et barn under tre år. Det er den ene beslutning, der gør mest forskel i en kasse fra loftet.

Spørgsmål om brugt legetøj og reglernes alder

Kan jeg få oplyst, om en vare indeholder problematiske stoffer?

Ja. Som forbruger kan du kræve at få oplyst inden for 45 dage, om en vare indeholder mere end 0,1 vægtprocent af et stof fra EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer. Det er relevant, hvis du køber brugt hos en forhandler frem for privat.

Gælder ftalatgrænserne kun legetøj til de mindste?

Nej. EU-grænsen på 0,1 vægtprocent rækker helt op til 14-årige og altså langt ud over vuggestuealderen. Det danske forbud er strammere og gælder de 0-3-årige med en grænse på 0,05 vægtprocent.

Skal arvet legetøj vaskes, inden barnet får det?

Miljøstyrelsen anbefaler at vaske legetøj af stof og plast i varmt vand efter vaskeanvisningen, inden det tages i brug.

Hvad gør jeg, hvis jeg mener et gammelt stykke legetøj er farligt?

Forbrugere kan anmelde produkter, de vurderer er farlige, til Sikkerhedsstyrelsen, som også offentliggør tilbagekaldelser.

Kilder

Denne artikel bygger på officielle danske kilder fra Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Kilderne er brugt til at beskrive, hvornår ftalatreglerne trådte i kraft, hvad de dækker, hvad CE-mærket betyder, og hvilke råd myndighederne giver om brugt og arvet legetøj.

1. Miljøstyrelsen. Faktaark om ftalater i legetøj og småbørnsartikler. Brugt som kilde til det danske forbud for 0-3 år med grænsen 0,05 vægtprocent, EU-forbuddet for 0-14 år med grænsen 0,1 vægtprocent og de omfattede ftalater, samt til at reglerne også gælder gammelt og brugt legetøj.
2. Miljøstyrelsen. Legetøj uden PVC og ftalater. Brugt som kilde til anbefalingen om ikke at give blødt plastlegetøj købt før 2007 videre, til hvad CE-mærket betyder, og til retten til oplysning om kandidatlistestoffer inden for 45 dage.
3. Sikkerhedsstyrelsen. Legetøj skal være CE mærket og advarselsmærket. Brugt som kilde til kravet om CE-mærke og dansk advarselsmærkning, herunder ordet ADVARSEL, og til rådet om ikke at lade små børn lege med ældre søskendes legetøj.
4. Miljøstyrelsen. Minileksikon, kend kemien. Brugt som kilde til anbefalingen om at vaske legetøj før brug, til at smide gammelt blødt PVC-legetøj ud, og til at ftalatforbuddet ikke omfatter legetøj til dyr.